Individuel terapi er for dig, der oplever psykisk smerte, stress, uro eller står midt i en svær livssituation. Det kan handle om ensomhed, lavt selvværd, afhængighed, angst, depression, psykosomatiske smerter eller svære relationer.
Gennem samtaler arbejder vi med at forstå dine mønstre og følelser – og skabe forandring der, hvor du har brug for det. Jeg anvender blandt andet intensiv dynamisk korttidsterapi og Feedback Informed Treatment, hvor vi løbende sikrer, at terapien har effekt for dig.
Du har måske følelsen af at være fastlåst, trist, angst, vred eller ude af kontakt med dig selv og andre. Måske mærker du en smerte, du ikke helt forstår. Hvis du har brug for hjælp til at håndtere eller forstå dine følelser og reaktioner, kan individuel terapi være en vej.
Vi mødes til en første samtale, hvor vi taler om, hvad du ønsker hjælp til. Du bliver mødt med åbenhed og respekt. Terapien tilpasses dig, og vi følger løbende op på din udvikling gennem korte evalueringsskemaer, så vi sikrer, at forløbet er hjælpsomt for dig.
● Første samtale (dobbelttid): 1 time og 40 minutter – kr.● Individuel session: 50 minutter – 1150 kr.● Tilskud fra Sygeforsikringen "danmark", hvis du er medlem.